FRA SØN AF EN FÆSTEBONDE TIL GROSSERER I KØBENHAVN
Hans Peter Jensen blev født den 18. februar 1844 i Bjergene i Ods Herred, Nordvestsjælland. Hans far, Jens Pedersen, var fæstebonde til Adelersborg Gods ved Fårevejle, som i dag er kendt som Dragsholm Slot. Hans Peter og hans to søstre voksede op den på den mindre gård, som faderen fæstede og dyrkede jorden på.
Som ung kom Hans Peter til København, hvor han etablerede sig som handelsmand. Da han var 25 år fik han i 1869 borgerskab som høker, dvs. en person der handler med diverse varer. Mindre end et halv år efter fik han som medlem af Københavns Borgerbevæbning ret til at handle med brændevin fra sin forretning i Borgergade i Københavns centrum. Da han var fyldt 30, blev han tillige marskandiser og kunne handle med brugte ting.
København i 1800-tallet var en by i opbrud og udvikling. I 1800 havde byen 100.000 indbyggere, som levede indenfor byens volde i tætte og ofte kummerlige omgivelser. Der var ingen sanitet eller kloakering og kunne man ikke klare sig selv, var mulighederne for hjælp begrænsede. Særlige gader eller områder i byen gav plads til prostitution og kroer, som blandt andet søfolk fra handelsskibene frekventerede.
Udenfor byens volde lå der landbrug og jorder og markveje kunne føre én nordpå via det område, vi i dag kender som Nørrebro, og mod Roskilde, Frederikssund eller Hillerød. Det Nørrebro, vi kender i dag, eksisterede slet ikke.
I løbet af 1857 blev byportene fjernet og i begyndelsen af 1870’erne blev voldene brudt ned. Folk flyttede i stort omfang fra landet og ind til byen. Med udgangen af 1800-tallet var indbyggertallet i København udvidet til cirka 450.000 indbyggere. En stor del boede i ejendomme, der var blevet opført uden for voldene, herunder stiftelsens ejendom i Skodsborggade, der blev opført i 1885.
Med vedtagelsen af næringsfrihedsloven den 29. december 1857, som trådte i kraft den 1. april 1858, gjorde Rigsdagen op med købstædernes privilegier og håndværkerlaugenes monopol. Loven betød, at alle erhverv blev åbne for enhver og opløste håndværkerlaugene, og der blev dermed som hovedprincip indført fri næring. Formålet var at skabe øget konkurrence og en mere liberalistisk samfundsøkonomi. I praksis betød det, at personer som Hans Peter Jensen kunne tage til København og etablere sig i et hverv.
Det var under denne rivende udvikling af byen, som fortsatte med stor kraft op i anden del af 1800-tallet, at Hans Peter Jensen fik etableret sig yderligere som skrædder og grosserer med egen forretning i Store Kongensgade 39, København K.
Grosserersocietetet var en vigtig del af handelslivet i København. Societetet drev Børsen og etablerede Handelskammeret. For at være grosserer skulle man ikke alene have løst borgerskab som grosserer, man skulle også drive virksomhed som sådan.
De præcise tidspunkter for udviklingen af Hans Peter Jensens professionelle liv og karriere som skrædder og grosserer kendes desværre ikke. Men at han skabte en formue var utvivlsomt og fremgår af hans testamente.
TESTAMENTE MED TANKE FOR FAMILIE OG MENNESKER I NØD
Hans Peter Jensen forblev hele livet ugift og efterlod sig ingen direkte arvinger. Det stod ham derfor frit for at bestemme over sin formue og sine ejendomme ved sin død.
Ved sin død den 26. december 1915 ejede Hans Peter Jensen udover stiftelsens ejendom og ejendommen med sin forretning også en ejendom i centrum af København, yderligere en ejendom på Nørrebro og den ejendom på hjørnet af Kronprinsesse Sofies Vej og Dronning Olgas Vej på Frederiksberg, hvor han selv boede i en lejlighed i stuen.
Hans testamente blev udarbejdet kort tid før hans død og bærer præg af, at han ønsker at betænke de mennesker, som har stået ham nær, men også andre, som havde brug for hjælp.
Hans nærmeste familie består af hans søstre og deres børn, som alle bliver betænkt med kontante beløb. Ligeledes gik en sum penge over vandet til USA, hvor en ung kvinde tilsyneladende er datter udenfor ægteskab af grossereren. Det fremgår også af testamentet, at hans forretning i Store Kongensgade blev overdraget til hans betroede medarbejder, tilskærer A. Bendtzen, som får lov at drive den videre under samme firmanavn ”med tilføjelse af efterflg.”.
Udover at etablere stiftelsen i Skodsborggade med det klare formål at sikre en bolig for mennesker fra dårlige stillede kår, etablerede Hans Peter Jensen også et “mindelegat for de i Bjergene Huse i Fårevejle Sogn under Dragsholm Gods boende Husfæstere eller Lejere”. En mulighed for personer fra det område og med den baggrund, som han selv voksede op med, for at få økonomisk støtte i livet. Mindelegatet fortsatte til omkring 1970, hvor det blev nedlagt formentlig pga. manglende kapital eller modtagere.