Stiftelsen blev endeligt etableret i 1917 ved kongelig stadf\u00e6stelse. Grossererens form\u00e5l med at etablere stiftelsen var, at:<\/p>\n\n\n\n
\u201d\u2026give en billig, tidssvarende bolig, eventuelt fribolig i fondens ejendomme til gamle svagelige folk, der er tr\u00e6ngende og v\u00e6rdige til s\u00e5dan hj\u00e6lp. S\u00e5fremt der m\u00e5tte tilfalde Stiftelsen midler, skal disse anvendes til underst\u00f8ttelse af tr\u00e6ngende beboere i Stiftelsen, n\u00e5r alle lejligheder er blevet friboliger.\u201d<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n
Form\u00e5lsbestemmelsen g\u00e6lder stadig, og det er if\u00f8lge de opdaterede vedt\u00e6gter overladt til den til enhver tid siddende bestyrelse at fortolke m\u00e5lgruppen. Bestyrelsen l\u00e6gger s\u00e5ledes v\u00e6gt p\u00e5, at ans\u00f8geren er \u201dtr\u00e6ngende og v\u00e6rdig\u201d og falder inden for \u00e9n af f\u00f8lgende tre kategorier:<\/p>\n\n\n\n
- \u00e6ldre ubemidlede personer<\/li>
- \u00f8vrige ubemidlede personer<\/li>
- studerende<\/li><\/ul>\n\n\n\n
LEGATER OG STIFTELSER TILGODES\u00c5 PERSONER FRA RINGE K\u00c5R<\/h2>\n\n\n\n
At bedrestillede privatpersoner tilgodes\u00e5 andre gennem legater og stiftelser var ikke ukendt i datidens K\u00f8benhavn. Der fandtes endnu ikke en f\u00e6lles sociallovgivning (den blev indf\u00f8rt i 1933 med K. K. Steinckes Socialreform), og de personer, der ikke kunne klare sig selv, var derfor henvist til at s\u00f8ge st\u00f8tte under fattigloven eller under lov om “alderdomsunderst\u00f8ttelse til v\u00e6rdigt tr\u00e6ngende uden for fattigv\u00e6senet”.
Havde man penge, kunne man bist\u00e5 andre personer p\u00e5 denne vis, og for nogle borgere har det v\u00e6ret \u00f8nsket om at give tilbage til de personer, som havde det sv\u00e6rt, der drev etableringen af et legat eller en stiftelse.<\/p>\n\n\n\nDen f\u00f8rste registrering i stiftelsens bestyrelsesprotokol fra 1917 bekr\u00e6fter da ogs\u00e5, at det var baggrunden for grossererens etablering af stiftelsen. Isidor Trier skriver i sin \u00e5bning: <\/p>\n\n\n\n
“Selv opvokset i smaa Kaar, arbejdede han sig saaledes frem, at han havde en i \u00f8konomisk Henseende sorgfri Alderdom, og han havde maaske derfor faaet s\u00e6rlig Medf\u00f8lelse for saadanne Mennesker, der er kommen i Trang p\u00e5 deres gamle Dage.”<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n
Et typisk krav var ogs\u00e5, at de personer, som kunne opn\u00e5 penge eller en (fri)bolig gennem et legat eller en stiftelse, skulle v\u00e6re \u201dv\u00e6rdigt tr\u00e6ngende\u201d. De skulle have fors\u00f8gt videst muligt at klare sig selv indenfor g\u00e6ldende lovgivning, men alligevel v\u00e6re stillet uheldigt.<\/p>\n\n\n\n
Det kunne for eksempel v\u00e6re personer, som havde haft h\u00e5rdt fysisk arbejde som arbejdsm\u00e6nd og v\u00e6re nedslidte efter de mange \u00e5rs fysisk h\u00e5rdt arbejde, eller personer der var ramt af sv\u00e6r sygdom – eller det kunne v\u00e6re enker efter arbejdsm\u00e6nd, som ikke havde andre indt\u00e6gter, n\u00e5r deres mand var d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
BEBOERNE I STIFTELSENS EJENDOM<\/h2>\n\n\n\n
Siden sin opf\u00f8relse i 1885 var ejendommen blandt andet blevet beboet af enker efter arbejdsm\u00e6nd eller personer, der i \u00f8vrigt havde f\u00e5 midler. Ved sin d\u00f8d \u00f8nskede Hans Peter Jensen fortsat at sikre disse mennesker en bolig. Det fremg\u00e5r derfor af hans testamente, at de personer, der havde det sv\u00e6rt, i videst muligt omfang skulle kunne f\u00e5 en fribolig i stiftelsen. Det forudsatte frigjorte midler til at drive ejendommen, som blandt andet kom fra salget af grossererens \u00f8vrige ejendomme.<\/p>\n\n\n\n
En fortegnelse over beboere i ejendommen viser, at der i 1917, hvor stiftelsen blev etableret, boede i alt 80 personer og deres familier i stiftelsen. Mange af dem var enker, blandt andet efter tidligere medarbejdere for grossereren. En senere opg\u00f8relse fra 1959 viser, at der blandt de ca. 80 beboere kun var 12, som var f\u00f8dt i 1900-tallet. Det store flertal var personer p\u00e5 60 \u00e5r eller (langt) \u00e6ldre med havde fysiske skavanker og (udsigten til at f\u00e5) alderdomsunderst\u00f8ttelse som eneste indt\u00e6gtsmulighed.<\/p>\n\n\n\n
ADMINISTRATION AF STIFTELSEN<\/h2>\n\n\n\n
Til at drive stiftelsen havde grossereren valgt den advokat, Isidor Trier, som ogs\u00e5 hjalp ham med at skrive sit testamente. Advokaten administrerede stiftelsen og behandlede ans\u00f8gninger om at f\u00e5 lejligheder d\u00e9r frem til 1950’erne. Stiftelsen var underlagt lovgivning for private stiftelser, som blev forvaltet af Civilretsdirektoratet. Frem til 2003 blev administrationen af stiftelsen varetaget af private administratorer, som f\u00f8rte stiftelsens bogf\u00f8ring, behandlede ans\u00f8gninger og s\u00f8rgede for vedligeholdelse af ejendommen.
I 2003 blev stiftelsen registreret som erhvervsdrivende fond under Erhvervsstyrelsens forvaltningsomr\u00e5de med bestyrelse og en advokat som daglig administrator.
Kravene til regnskab og udviklingen i lejelovgivningen f\u00f8rte til, at administrationen i 2017 overgik til et ejendomsadministrationsfirma, Newsec. Samtidig blev bestyrelsen sammensat af en bredere portef\u00f8lje af kompetencer for at kunne im\u00f8dese de krav til udvikling og administration, der hele tiden bliver flere af.<\/p>\n\n\n\nSTIFTELSEN I DAG<\/h2>\n\n\n\n
I dag, mere end 100 \u00e5r efter at Grosserer Hans Peter Jensen tog initiativ til stiftelsen, er beboersammens\u00e6tningen en noget anden, men \u00e5nden fra Grossererens vilje bliver stadig respekteret.
Registreringen af beboersammens\u00e6tningen i 1959 viser, at den var pr\u00e6get af \u00e6ldre mennesker, der havde levet et fysisk kr\u00e6vende liv og som var h\u00e5rdt sp\u00e6ndt for \u00f8konomisk. Beboermassen fortsatte op gennem 1970\u2019erne, 80\u2019erne og 90\u2019erne p\u00e5 samme vis, men blev stadig reduceret i m\u00e6ngden af \u00e6ldre, ubemidlede personer.
Med udviklingen i efterkrigstidens sociallovgivning og etableringen af alment socialt boligbyggeri har \u00e6ldre mennesker og personer med en sv\u00e6r \u00f8konomi i dag mulighed for at f\u00e5 b\u00e5de bolig og \u00f8konomisk st\u00f8tte fra kommunen. Samtidig er udfordringerne i K\u00f8benhavn ofte overg\u00e5et til de studerende, som gerne vil bo t\u00e6t p\u00e5 deres studiested for at kunne f\u00e5 studier, studiejob og privatliv til at h\u00e6nge sammen.
Stiftelsens form\u00e5l skal ses i lyset af denne udvikling og bestyrelsen overvejer de ans\u00f8gninger, der kommer, ud fra den oprindelige fundats og den enkelte ans\u00f8gning men ogs\u00e5 ud fra tidens perspektiv. Til brug for disse vurderinger skal alle ans\u00f8gere udfylde et ans\u00f8gningsskema, som kan give adgang til at blive skrevet p\u00e5 ventelisten. N\u00e5r en lejlighed bliver ledig, f\u00e5r ans\u00f8gere fra ventelisten mulighed for at byde ind p\u00e5 lejem\u00e5let ved at sende en opdateret status for deres boligsituation. Bestyrelsen inddrager dette i sin beslutning om tildeling, som sker ud fra kriterier om akut boligbehov og ans\u00f8gerens private situation og alder.
Opt\u00e6llinger fra de senere \u00e5r viser, at der typisk fraflyttes og dermed frigives i gennemsnit 4 lejligheder om \u00e5ret. Det \u00e5rlige antal kan dog variere betydeligt. <\/p>\n\n\n\nFRIBOLIGER OG FASTHOLDELSE AF RIMELIG HUSLEJE<\/h2>\n\n\n\n
Da stiftelsen blev oprettet boede der en r\u00e6kke ubemidlede kvinder, mange af dem var enker uden egen indkomst, i stiftelsens ejendom. Det var Grossererens \u00f8nske, at disse kvinder – i det omfang det var \u00f8konomisk muligt \u2013 skulle have friboliger, dvs. bo gratis uden at betale husleje. Derfor fremg\u00e5r det af vedt\u00e6gterne, at der skal v\u00e6re friboliger i muligt omfang.
\u00d8konomien til at sikre friboliger kom dengang fra salget af de andre ejendomme i K\u00f8benhavn, som Grossereren ejede ved sin d\u00f8d. Derfor rakte muligheden for friboliger ikke l\u00e6nge, og der er i dag ingen friboliger i stiftelsen.
Princippet om friboliger indg\u00e5r dog i bestyrelsens l\u00f8bende overvejelser om \u00f8konomi og husleje for at bo i stiftelsen. Det suppleres af form\u00e5let om, at \u201dgive en billig, tidssvarende bolig til folk, der er tr\u00e6ngende og v\u00e6rdige\u201d, dvs. personer som ellers ville have sv\u00e6rt ved at betale en husleje i K\u00f8benhavn.
N\u00e5r en lejer fraflytter en lejlighed kan en udlejer som f\u00f8lge af lejelovens \u00a7 5, stk. 2 v\u00e6lge at renovere lejligheden og leje den ud igen til en v\u00e6sentlig h\u00f8jere husleje. Dette ville give en st\u00f8rre indt\u00e6gt til stiftelsen, men vil if\u00f8lge den siddende bestyrelses forst\u00e5else af vedt\u00e6gterne ogs\u00e5 stride mod \u00e5nden i vedt\u00e6gterne.
S\u00e5 l\u00e6nge \u00f8konomien i stiftelsen er sund og ikke kr\u00e6ver \u00f8gede indt\u00e6gter ved udleje, fastholder bestyrelsen derfor princippet om at huslejen kun skal v\u00e6re omkostningsbestemt. Bestyrelsen er samtidig opm\u00e6rksom p\u00e5, at man i tilf\u00e6lde af visse typer af forbedringer, der kunne medf\u00f8re en huslejestigning, har mulighed for at undlade dette i henhold til vedt\u00e6gterne.<\/p>\n\n\n\nSTIFTELSENS BESTYRELSE<\/h2>\n\n\n\n
Stiftelsens bestyrelse varetager den daglige ledelse af selve fonden, herunder renovering af ejendommen og mere principielle forhold omkring driften af ejendommen i Skodsborggade.
Bestyrelsens medlemmer er alle udpeget i henhold til stiftelsens vedt\u00e6gt (fundats) og med kompetencer, der er sammensat ud fra hensyn til stiftelsens drift og som i dag best\u00e5r af juridiske, \u00f8konomiske og administrative kompetencer. Byggetekniske kompetencer vil ligeledes v\u00e6re en fordel og tilk\u00f8bes derfor efter behov i form af r\u00e5dgivning. Bestyrelsen best\u00e5r i dag af:
Tanja Louise Weis (formand)
Cand.jur., journalist
Jeanette Miriam Wulf-Andersen
Cand.jur.
Kirsten Lykke Bach
Cand.merc.
Charlotte Pedersen
Cand.agro., PhD.
Bestyrelsen arbejder ul\u00f8nnet. Formanden har v\u00e6ret suppleant for stiftelsens administrator siden 1985 og bestyrelsesmedlem siden 1998 (hvor stiftelsen overgik til at v\u00e6re erhvervsdrivende fond) og modtager fra 2019 et honorar for sit arbejde. Den samlede bestyrelse har v\u00e6ret konstitueret siden primo 2017.
Bestyrelsen kan best\u00e5 af 3-5 medlemmer med kompetencer indenfor jura, \u00f8konomi og byggeri. Har du s\u00e5danne kompetencer og s\u00e6rligt byggetekniske kompetencer og \u00f8nsker du at komme i betragtning som medlem af bestyrelsen, er du velkommen til at kontakte stiftelsens administrator.<\/p>\n\n\n\nDu kan l\u00e6se mere om bestyrelsen i ledelsesberetningen til \u00e5rsregnskabet.<\/p>\n\n\n\n
FORRETNINGSORDEN<\/h2>\n\n\n\n
Som erhvervsdrivende fond har stiftelsen en forretningsorden, der beskriver ledelsen af stiftelsen og bestyrelsens samarbejde.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5RSREGNSKABER<\/h2>\n\n\n\n
Stiftelsens regnskaber f\u00f8lger kalender\u00e5ret. Det reviderede \u00e5rsregnskab bliver indsendt inden den 1. juni til Erhvervsstyrelsen og kan herefter ses offentligt p\u00e5 Virk.dk.
Se stiftelsens regnskaber<\/a>.
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"ETABLERING AF GROSSERER HANS PETER JENSENS STIFTELSE Stiftelsen blev endeligt etableret i 1917 ved kongelig stadf\u00e6stelse. Grossererens form\u00e5l med at etablere stiftelsen var, at: \u201d\u2026give en billig, tidssvarende bolig, eventuelt fribolig i fondens ejendomme til gamle svagelige folk, der er tr\u00e6ngende og v\u00e6rdige til s\u00e5dan hj\u00e6lp. S\u00e5fremt der m\u00e5tte tilfalde Stiftelsen midler, skal disse anvendes … <\/p>\n