STIFTELSEN

ETABLERING AF GROSSERER HANS PETER JENSENS STIFTELSE

Stiftelsen blev endeligt etableret i 1917 ved kongelig stadfæstelse. Grossererens formål med at etablere stiftelsen var, at:

”…give en billig, tidssvarende bolig, eventuelt fribolig i fondens ejendomme til gamle svagelige folk, der er trængende og værdige til sådan hjælp. Såfremt der måtte tilfalde Stiftelsen midler, skal disse anvendes til understøttelse af trængende beboere i Stiftelsen, når alle lejligheder er blevet friboliger.”

Formålsbestemmelsen gælder stadig, og det er ifølge de opdaterede vedtægter overladt til den til enhver tid siddende bestyrelse at fortolke målgruppen. Bestyrelsen lægger således vægt på, at ansøgeren er ”trængende og værdig” og falder inden for én af følgende tre kategorier:

• ældre ubemidlede personer
• øvrige ubemidlede personer
• studerende

LEGATER OG STIFTELSER TILGODESÅ PERSONER FRA RINGE KÅR

At bedrestillede privatpersoner tilgodeså andre gennem legater og stiftelser var ikke ukendt i datidens København. Der fandtes endnu ikke en fælles sociallovgivning (den blev indført i 1933 med K. K. Steinckes Socialreform), og de personer, der ikke kunne klare sig selv, var derfor henvist til at søge støtte under fattigloven eller under lov om “alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende uden for fattigvæsenet”.

Havde man penge, kunne man bistå andre personer på denne vis, og for nogle borgere har det været ønsket om at give tilbage til de personer, som havde det svært, der drev etableringen af et legat eller en stiftelse.

Den første registrering i stiftelsens bestyrelsesprotokol fra 1917 bekræfter da også, at det var baggrunden for grossererens etablering af stiftelsen. Isidor Trier skriver i sin åbning:

“Selv opvokset i smaa Kaar, arbejdede han sig saaledes frem, at han havde en i økonomisk Henseende sorgfri Alderdom, og han havde maaske derfor faaet særlig Medfølelse for saadanne Mennesker, der er kommen i Trang på deres gamle Dage.”

Et typisk krav var også, at de personer, som kunne opnå penge eller en (fri)bolig gennem et legat eller en stiftelse, skulle være ”værdigt trængende”. De skulle have forsøgt videst muligt at klare sig selv indenfor gældende lovgivning, men alligevel være stillet uheldigt.

Det kunne for eksempel være personer, som havde haft hårdt fysisk arbejde som arbejdsmænd og være nedslidte efter de mange års fysisk hårdt arbejde, eller personer der var ramt af svær sygdom – eller det kunne være enker efter arbejdsmænd, som ikke havde andre indtægter, når deres mand var død.

BEBOERNE I STIFTELSENS EJENDOM

Siden sin opførelse i 1885 var ejendommen blandt andet blevet beboet af enker efter arbejdsmænd eller personer, der i øvrigt havde få midler. Ved sin død ønskede Hans Peter Jensen fortsat at sikre disse mennesker en bolig. Det fremgår derfor af hans testamente, at de personer, der havde det svært, i videst muligt omfang skulle kunne få en fribolig i stiftelsen. Det forudsatte frigjorte midler til at drive ejendommen, som blandt andet kom fra salget af grossererens øvrige ejendomme.

En fortegnelse over beboere i ejendommen viser, at der i 1917, hvor stiftelsen blev etableret, boede i alt 80 personer og deres familier i stiftelsen. Mange af dem var enker, blandt andet efter tidligere medarbejdere for grossereren. En senere opgørelse fra 1959 viser, at der blandt de ca. 80 beboere kun var 12, som var født i 1900-tallet. Det store flertal var personer på 60 år eller (langt) ældre med havde fysiske skavanker og (udsigten til at få) alderdomsunderstøttelse som eneste indtægtsmulighed.

ADMINISTRATION AF STIFTELSEN

Til at drive stiftelsen havde grossereren valgt den advokat, Isidor Trier, som også hjalp ham med at skrive sit testamente. Advokaten administrerede stiftelsen og behandlede ansøgninger om at få lejligheder dér frem til 1950’erne. Stiftelsen var underlagt lovgivning for private stiftelser, som blev forvaltet af Civilretsdirektoratet. Frem til 2003 blev administrationen af stiftelsen varetaget af private administratorer, som førte stiftelsens bogføring, behandlede ansøgninger og sørgede for vedligeholdelse af ejendommen.

I 2003 blev stiftelsen registreret som erhvervsdrivende fond under Erhvervsstyrelsens forvaltningsområde med bestyrelse og en advokat som daglig administrator.

Kravene til regnskab og udviklingen i lejelovgivningen førte til, at administrationen i 2017 overgik til et ejendomsadministrationsfirma, Newsec. Samtidig blev bestyrelsen sammensat af en bredere portefølje af kompetencer for at kunne imødese de krav til udvikling og administration, der hele tiden bliver flere af.

STIFTELSEN I DAG

I dag, mere end 100 år efter at Grosserer Hans Peter Jensen tog initiativ til stiftelsen, er beboersammensætningen en noget anden, men ånden fra Grossererens vilje bliver stadig respekteret.

Registreringen af beboersammensætningen i 1959 viser, at den var præget af ældre mennesker, der havde levet et fysisk krævende liv og som var hårdt spændt for økonomisk. Beboermassen fortsatte op gennem 1970’erne, 80’erne og 90’erne på samme vis, men blev stadig reduceret i mængden af ældre, ubemidlede personer.

Med udviklingen i efterkrigstidens sociallovgivning og etableringen af alment socialt boligbyggeri har ældre mennesker og personer med en svær økonomi i dag mulighed for at få både bolig og økonomisk støtte fra kommunen. Samtidig er udfordringerne i København ofte overgået til de studerende, som gerne vil bo tæt på deres studiested for at kunne få studier, studiejob og privatliv til at hænge sammen.

Stiftelsens formål skal ses i lyset af denne udvikling og bestyrelsen overvejer de ansøgninger, der kommer, ud fra den oprindelige fundats og den enkelte ansøgning men også ud fra tidens perspektiv. Til brug for disse vurderinger skal alle ansøgere udfylde et ansøgningsskema, som kan give adgang til at blive skrevet på ventelisten. Når en lejlighed bliver ledig, får ansøgere fra ventelisten mulighed for at byde ind på lejemålet ved at sende en opdateret status for deres boligsituation. Bestyrelsen inddrager dette i sin beslutning om tildeling, som sker ud fra kriterier om akut boligbehov og ansøgerens private situation og alder.

Optællinger fra de senere år viser, at der typisk fraflyttes og dermed frigives i gennemsnit 4 lejligheder om året. Det årlige antal kan dog variere betydeligt.

FRIBOLIGER OG FASTHOLDELSE AF RIMELIG HUSLEJE

Da stiftelsen blev oprettet boede der en række ubemidlede kvinder, mange af dem var enker uden egen indkomst, i stiftelsens ejendom. Det var Grossererens ønske, at disse kvinder – i det omfang det var økonomisk muligt – skulle have friboliger, dvs. bo gratis uden at betale husleje. Derfor fremgår det af vedtægterne, at der skal være friboliger i muligt omfang.

Økonomien til at sikre friboliger kom dengang fra salget af de andre ejendomme i København, som Grossereren ejede ved sin død. Derfor rakte muligheden for friboliger ikke længe, og der er i dag ingen friboliger i stiftelsen.

Princippet om friboliger indgår dog i bestyrelsens løbende overvejelser om økonomi og husleje for at bo i stiftelsen. Det suppleres af formålet om, at ”give en billig, tidssvarende bolig til folk, der er trængende og værdige”, dvs. personer som ellers ville have svært ved at betale en husleje i København.

Når en lejer fraflytter en lejlighed kan en udlejer som følge af lejelovens § 5, stk. 2 vælge at renovere lejligheden og leje den ud igen til en væsentlig højere husleje. Dette ville give en større indtægt til stiftelsen, men vil ifølge den siddende bestyrelses forståelse af vedtægterne også stride mod ånden i vedtægterne.

Så længe økonomien i stiftelsen er sund og ikke kræver øgede indtægter ved udleje, fastholder bestyrelsen derfor princippet om at huslejen kun skal være omkostningsbestemt. Bestyrelsen er samtidig opmærksom på, at man i tilfælde af visse typer af forbedringer, der kunne medføre en huslejestigning, har mulighed for at undlade dette i henhold til vedtægterne.

STIFTELSENS BESTYRELSE

Stiftelsens bestyrelse varetager den daglige ledelse af selve fonden, herunder renovering af ejendommen og mere principielle forhold omkring driften af ejendommen i Skodsborggade.

Bestyrelsens medlemmer er alle udpeget i henhold til stiftelsens vedtægt (fundats) og med kompetencer, der er sammensat ud fra hensyn til stiftelsens drift og som i dag består af juridiske, økonomiske og administrative kompetencer. Byggetekniske kompetencer vil ligeledes være en fordel og tilkøbes derfor efter behov i form af rådgivning. Bestyrelsen består i dag af:

Tanja Louise Weis (formand)
Cand.jur., journalist

Jeanette Miriam Wulf-Andersen
Cand.jur.

Kirsten Lykke Bach
Cand.merc.

Charlotte Pedersen
Cand.agro., PhD.

Bestyrelsen arbejder ulønnet. Formanden har været suppleant for stiftelsens administrator siden 1985 og bestyrelsesmedlem siden 1998 (hvor stiftelsen overgik til at være erhvervsdrivende fond) og modtager fra 2019 et honorar for sit arbejde. Den samlede bestyrelse har været konstitueret siden primo 2017.

Bestyrelsen kan bestå af 3-5 medlemmer med kompetencer indenfor jura, økonomi og byggeri. Har du sådanne kompetencer og særligt byggetekniske kompetencer og ønsker du at komme i betragtning som medlem af bestyrelsen, er du velkommen til at kontakte stiftelsens administrator.

Du kan læse mere om bestyrelsen i ledelsesberetningen til årsregnskabet.

FORRETNINGSORDEN

Som erhvervsdrivende fond har stiftelsen en forretningsorden, der beskriver ledelsen af stiftelsen og bestyrelsens samarbejde.

ÅRSREGNSKABER

Stiftelsens regnskaber følger kalenderåret. Det reviderede årsregnskab bliver indsendt inden den 1. juni til Erhvervsstyrelsen og kan herefter ses offentligt på Virk.dk.
Se stiftelsens regnskaber.